Pas på solens stråler

I industriferien der fylder det meste af juli måned, var vi mange der gik og sukkede længe efter solen. Det blev en frygtelig våd affære, og samtidig var de færreste der var ude og rejse på grund af covid, der har fyldt så meget i hele verden. Der er altså mange, der har gået i deres ferie uden at få sol, som de plejer. Nu har solen så i den grad meldt sin ankomst, hvilket har fået mange til at fare til stranden og ud i haven. En del har uden tvivl også kommet til at tage lidt for godt til sig af solens stråler, og det kan være ganske farligt, 

Mange af os vil gerne have en smuk kulør, hvilket i mange øjne betyder, at man er solbrun om sommeren. Hvordan man bliver det, er dog bestemt ikke lige meget, hvis man ser på det fra et sundhedsmæssigt perspektiv. For mens solen stråler i de rette mængder er sunde for os og giver D vitaminer og er med til at give os energi, så kan for meget at det gode gå hen og blive farligt. 

Hvis man farer ud og tilbringer hele dagen direkte i solen, så tager huden hurtigt skade. Det er ikke fordi det kræver en doktorgrad at se det. For huden bliver rød, og i slemme tilfælde begynder huden endda at boble lidt og falde af. Der er alt for mange, der ikke tager videre notits af det. Det bliver jo normalt igen efter et stykke tid. Problemet er bare, at der har huden allerede taget skade og denne skade bliver ikke bare glemt af huden, og varer ved.

Får man derimod sol i moderate mængder, holder sig fra de værste direkte stråler og investerer i en parasol til haven, hvor man kan søge skygge, så er solen sund. Man behøver heller ikke være bange for at man ikke bliver solbrun bare fordi man opfører sig fornuftigt. For det gør man.