Sommer, strand og solcreme: Se her, hvordan du bedst beskytter sig mod solen

Hvornår skal du bruge solcreme, og hvilket solcreme beskytter dig bedst? Se her, hvordan du bedst beskytter dig mod solens stråler.

De fleste mennesker ved, at solens stråler er skadelige. De kan gøre, at din hud med tiden vil udvikle hudkræft, hvis ikke du beskytter dig. Det er derfor vigtigt, at du anvender solcreme samt holder dig i skyggen mellem 12.00 – 15.00 i løbet ad sommeren. I dette tidsrum er solen nemlig stærkest og dermed også mest farlig for din hud.

Solcreme er ikke den ultimative løsning

Solcreme er med til at beskytte din hud mod de skadelige UV-stråler, solen udsender. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at solcreme ikke beskytter 100 procent. Du skal med andre ord tage dine forholdsregler, selvom du anvender solcreme.

Generelt siges det, at SPF 20 blokerer 95% af solens stråler, mens SPF blokerer 97% af solens stråler, og SPF 50 blokerer 98% af solens stråler. SPF står for Sun Protection Factor — det der på dansk kaldes solfaktor. Hvilken, du bør anvender, afhænger af din hudtype samt hvor på kloden, du befinder dig. Jo tættere du er på Ækvator, des kraftigere er solens stråler.

Der skelnes mellem to typer af UV-stråler

UV-B kaldes de stråler, der ikke går dybt ned i huden, men alligevel er de stråler, der gør, at du bliver skoldet. UV-A er betegnelsen for de stråler, der når dybere ned i huden og er med til at brune den. Begge typer kan forårsage hudkræft, hvorfor du altid bør købe en solcreme, der beskytter mod begge type stråler.

Har du været i vandet? Så skal du smøre dig ind igen

Uanset om du bruger en vandfast solcreme fra eksempelvis Rudolph Care, vil de miste noget af solfaktoren efter en badetur. Derfor er det vigtigt, at du altid tager et nyt lag solcreme på, når du har været i vandet eller har svedt meget.

Sørg desuden for, at solcremen får tid til at trænge ind i huden. Derfor bør du også vente med at påsmøre solcreme, indtil du er helt tør. Som tommelfingerregel skal solcremen sidde i 10 minutter, inden du tager tøj på igen.